Plagiat i den sovjetiske film og musik

Vi har for nylig offentliggjort en undersøgelse Maxim Mirovich dedikeret til tyveri teknologi i USSR. Fortsat temaet - historien om plagiat og låntagning, som gav de sovjetiske filmskabere og musikere.

Hvor kom fra plagiat, og hvorfor det har blomstret i sovjetisk kunst? Sovjetunionen har altid været et lukket land, 95% af befolkningen er blevet afskåret fra den moderne verden kultur og kunst. Samtidig, sovjetiske filmskabere og komponister ofte gik til udlandet turné, hvor de havde adgang til vestlig musik og film, hvor får du nye ideer til kreativitet.

Drawing i sovjetiske film

"Fangen i Kaukasus", 1966 og "Song of en slyngelstat", 1930

I 1966, på skærme af sovjetiske biograf ud komedie instrueret af Leonid Gaidai "Fangen i Kaukasus". Stor film, men her er en farverig trio, spillede Vitsin, Morgunov og Nikulin, ligner meget stærkt helte amerikanske maleri "Song of svindleren."

Ligeledes var der også handlingen i filmen - i "Songs of en slyngelstat" Handlingen foregår i Kaukasus i 1910, hvor den russiske Egor bandit forelsker sig i prinsessen Vera og beslutter sig for at kidnappe hende og hans medskyldige er ledsagere Ali Beck og Beck-Murza. Sammen trioen falder i forskellige komiske situationer og, ligesom Gaidai, synger sange.

Imidlertid bør dette tilfælde ikke betragtes som plagiat og blød låntagning, hvilket ofte sker i kunsten. Gaidai tydeligt set "Song svindler" og tog ud flere kup og billeder, hvilket skaber et unikt stykke.

"Diamond Hand" 1968 og "Beat først, Freddy", 1965

Et andet eksempel på at låne fra Hyde - danske film "slå først, Freddy", som blev filmet tre år før "Brilliant hænder". Han taler om de sjove eventyr af mændene kom ned fra båden og greb spion gruppen, tog ham til en hemmelig agent. Faktisk hovedpersonen - sælgeren af legetøj, hvorved han gør nar af spioner.

Gentog mange storylines: skibet, banditter, en tosse, en bandit ved navn Kolik (y Gaidai - Lelik), sætninger i stil med "Den ledende vil ikke være tilfreds," sjovt legetøj som en yo-the-box, kæmpe i garagen i slutningen. Her, i stedet, er det ikke helt en rip-off - men gælden er allerede meget mere, selv nogle af scenerne er ens.

"Heart af en Hunde" 1975 og "Heart af en hund" 1987

Den anden film i titlen - alt kendte værk Bortko blive filmklassikere. Professor Preobrazhenskij Citater bolden og kendt af alle. Men få ved, at filmversionen nogle steder er meget lig de tidligere film - italiensk-tyske tilpasning af Bulgakovs roman, filmet i 1975.

Nogle mellemstationer Bortko praktisk kopieret fra "Heart of en hund" i 1975, ser det ud til og farvefilm. Bortkovskaya sort og hvid sepia langt fra den brunlige skalaer italiensk-tyske film.

Men i en tidligere filmatisering er fuld af fejl, hvilket gør filmen noget ironisk: i stil med make-up fra 1970 kommunistiske tyverne, model haircut kommissærer, russisk kok i en tysk nationaldragt. Se på det, uden at latter er umuligt.

PlagiatInform i sovjetisk musik

Om film kan du altid sige, at alle påvirker hinanden, og det store spørgsmål er, hvad der kan betragtes plagiat. Men musikken - er en anden sag. Hun indspillede notater, og plagiat i det, kan det siges, verificeres matematisk. Her er et par eksempler på, hvordan man kan stjæle musik i USSR.

Isaac Dunaevskii, "Song of muntre børn" 1934 og sangen af de mexicanske revolutionære, La Adelita, 1910-1917 år

Lad os starte med de tidligere eksempler. Mange velkendte "Song of muntre børn" Isaac Dunaevsky, der begynder med ordene "Det er nemt på hjertet af sangen sjov." Af den måde, der oprindeligt var det en sang om nogle tyre og køer, og for den endelige version af filmen ændret tekst, der kan ses af artikulation af uoverensstemmende sang Utesova.

Nu lytte til en sang mexicanske revolutionære, der dukkede op tyve år tidligere. Formentlig Dunaevskii hørte en sang på albummet, anlagt af filmskabere Aleksandrov og Eisenstein fra en rejse til Mexico i 1930-1931.

Alexander Pakhmutova, "Ømhed", 1965, og Benjamin Brittens "Simple Symphony" 1934

"Tenderness" Alexander Pakhmutova skrev i 1965 til ordene fra digtere og Sergei Grebennikov Nikolay Dobronravov, og en af de første kunstnere blev Maya Kristalinskaya.

Alle noget, men min første solo linje var for lig "Simple Symphony" af den engelske komponist Benjamin Britten, også kendt som "Sentimental Saraband". Næsten en ud af en af melodi, og selv rytme som "tomt uden du lander ..."

Yan Frenkel, "Waltz for adskillelse", 1965 og "Agony of Love", Fritz Kreisler, 1905

Et velkendt sang "Waltz for adskillelse", som normalt omtales som bare "vals", blev skrevet af Jan Frenkel for filmen "Kvinder".

Undersøg med arbejdet i den østrigske violinist og komponist Fritz Kreisler, skabt 60 år tidligere.

Edita, "City of Childhood" 1966 og bandet The Brouthers Four, Greenfields, 1960

Og til dessert. I 1966 Edita sang meget smukt og melodisk sang kaldet "City of Childhood", der straks faldt i kærlighed med sovjetiske lyttere. På pladen, blev det anført, at forfatteren af musik er ukendt.