Det vigtigste gåde af det russiske sprog

russisk sprog - en af ​​de hårdeste. Og det er forbundet ikke kun med ordforråd og syntaks, men også med sin historie. Selv for os, modersmål, er stadig en hel del i deres modersmål er uklar og mystisk.

Meddelelse

Sprogforskere har bemærket mange gange akrofonichesky princip af den gamle russiske alfabet og endda så det som en skjult "budskab til slaverne". Hver af de kyrilliske bogstaver har et navn, og hvis du læser disse navne i alfabetisk rækkefølge, ville være: "Az Buki Veda. Verbet god Este. Lev overordentlig, jord, og andre som Kako folk, tror Nash på kvartaler. Rtsy ord fast - uk FRT hende. Tzu, orme, shta YUS Yati ra". En af de varianter af oversættelse af denne tekst er som følger: "Jeg kender bogstaverne: brevet er en skat. Arbejd hårdt, mennesker, som sømmer sig intelligente mennesker - forstå universet! Carry ordet med overbevisning: viden - Guds gave! Vov at dykke, til at forstå tingene lys!".

Hvilket sprog er tættere på slavisk "forfader"?

i lang tid tvister mellem de patriotiske borgere i de slaviske lande: hvad sprog er tættere på den indfødte slavisk? Hvor har gik forskelle mellem dialekter i det østlige Rusland (dvs. den aktuelle centrale Rusland ..), The South (nutidens Ukraine) og Western (nu - Hviderusland)?

Det faktum, at de forskellige elementer involveret i tilblivelsen af ​​de nationale sprog i disse lande. I Rusland, ud over slaverne, finsk-ugriske stammer, balterne. Frekventeres her nomader fra de sydlige stepper. Tatar-mongolske angribere ikke kun røvet og ødelagt Rusland, men også efterladt en masse sproglig låntagning.

Svenskere, tyskere, polakker - europæiske naboer, også beriget det russiske sprog med nye ord. Det faktum, at en stor del af nuværende Hviderusland historisk har været styret af Polen og Syd Rusland konstant udsat for angreb af nomader, kunne ikke afspejles i de lokale sprog. Som de siger, Hvem fører. Men du behøver ikke være alt for ked af det. Det faktum, at vores sprog er nu så langt fra sin stamfader - det er ikke en ulykke og ikke et resultat af en frimurerisk sammensværgelse, men resultatet af hårdt arbejde af mange dygtige mennesker, der skabte den russiske litterære sprog i den form, hvori den eksisterer nu. Hvis det ikke var inspireret af de reformer, de ikke ville have været med os poesi Pushkin, Tolstojs prosa, Chekhov skuespil. Hvem skabte det sprog vi taler i dag?

Første "afskedigelse bogstaverne"

I det XVIII århundrede, kom til magten, begynder Peter I. Han omdannelsen i alle livets områder, ikke overse det russiske sprog. Men hans reformer kun vedrører ydersiden, de ikke trænge ind i selve essensen af ​​sprog: dens syntaks, ordforråd, grammatik.

Peter I forenkler stavning, at komme af med det græske bogstav Psi, og Omega Chi. Disse breve er ikke udpeget i det russiske sprog, ingen lyde, og deres tab af sprog ikke forarmede. Peter forsøgte at slippe af med selv fra en række russiske alfabet, "Earth", "Izhitsa", "Firth", og sætte accenter, men under pres fra præster, disse breve havde skal returneres.

Reformen Alfabet gjort livet lettere, ikke kun til studerende på Peters porer (lit. noget måtte undervise mindre), men også printere, som ikke længere havde til at udskrive ekstra tegn, der ikke udtales i læsning.

Lomonosov talte om det på denne måde: "Da Peter den Store er ikke alene og Boyar boyars, men også breve faldet fra hans brede pels og klædt i sommertøj."

Hvad var behov for en reform?

Denne reform sker tvinger forfattere og digtere i det XVIII århundrede: Trediakovsky, Lomonosov, Karamzin. De skaber en russisk litterært sprog og "forevige succes" hans værker. Før det russiske sprog, på grund af den konstante kontakt med Vesteuropa, var i en kaotisk tilstand. Folkelige former sameksisterede i ham med bogen, lånt fra tysk, fransk, latin, blev anvendt sammen med de russiske modparter. Trediakovskii ændrer princippet om russisk poesi, indførelse og tilpasning af den europæiske stavelseskrift-tonic-system - baseret på regelmæssig vekslen af ​​stressede og tryksvage stavelser.

Lomonosov alle ordene i det russiske sprog deler sig i tre grupper: Den første gruppe sjældent anvendt, især i det talte sprog, men forståelige belæste mennesker, "åbner", "jeg græder." Den anden - et ord fælles for russiske og kirkeslavisk sprog: "hånd", "nu", "ære". Og den tredje gruppe, han indeholdt ordene, som er enestående i kirkebogen, som er ord russisk ikke er naturligt hjemmehørende slavisk "siger", "stream", "kun".

Således Lomonosov identificerer tre "rolig", som hver især blev anvendt i visse litterære genrer: høj stil velegnet til oder og heroiske digte, gennemsnitlig ro skriftlige dramaer, prosa - generelt, at alle de værker, hvor du har brug for at tegne en levende tale. Lav ro blev brugt i komedier, satirer, epigrammer.

Endelig Karamzin beriger russiske sprog neologismer, han opgiver kirkeslavisk sprog, syntaksen nærmer i sine værker til en "light" til den franske. Det Karamzin må vi for eksempel udseendet af ordene "kærlighed" eller "fortov".

Den hårde bogstavet "E"

Karamzin var en af ​​de mest glødende "fans" af bogstavet "e", men han var ikke dens opfinder. I 1783, der var et af de første møder i Academy of Russian Literature. Dens grundlægger var Catherine Dashkova. Sammen med kendte forfattere i sin tid: Derzhavin og Fonvizin, Prinsesse diskuterer projektet slavisk-russisk ordbog. For nemheds skyld foreslog Ekaterina Romanova at erstatte lyden symbolet "io" et bogstav "e". Innovation blev godkendt af generalforsamlingen for Akademiet, en innovativ idé bakkes Derzhavin Dashkova, der begyndte at bruge "e" i hans værker. Det var ham, der var den første til at bruge et nyt brev i korrespondancen, såvel som den første trykte med navnet "e": Potomkin. Samtidig offentliggjorde Ivan Dmitriev bogen "Og mine nipsgenstande" trykt på det alle de nødvendige point. Endelig er den udbredte brug den har modtaget siden medvirket i en poetisk samling af Karamzin.

De var blandt de nye karakterer og fjender. Undervisningsminister Alexander Shishkov, som de siger, energisk bladede gennem de mange mængder af sit bibliotek og hans egen sorte ud to prikker over brevet. Også var mange konservative blandt forfattere. Marina Tsvetajeva, for eksempel, hovedsagelig skrevet af den "o" ordet "djævel", og Andrei Bely, af de samme grunde, "Zsolt".

I brevet trykkerier heller ikke lide, faktisk på grund af det måtte tilbringe overskydende maling. I præ-revolutionære Primer hende forvist til slutningen af ​​alfabetet, et selskab med den døende, "Izhitsa" og "fitoy". Og i dag sin plads - i hjørnet af tastaturet. Men ikke altid til bogstavet "e" er behandlet med sådanne foragt - Ulyanovsk hende selv et monument.

Secret "Izhitsa"

I sin berømte dekret Lunacharskogo 1918 om ændringer i det russiske sprog er der ingen omtale af bogstavet V ( "izhitsa"), som var det sidste bogstav i alfabetet i den præ-revolutionære. Ved den tid, reformen er yderst sjældent, og det kan findes oftest kun i religiøse tekster. I civile sprog "izhitsa" er faktisk kun anvendes i ordet "salve". Den stiltiende afvisning af bolsjevikkerne "Izhitsa" mange så et skilt: sovjetmagten, da det blev afvist af en af ​​de syv sakramenter - Bekræftelse, hvorigennem den ortodokse fodres gaver af Den Hellige Ånd, der er designet til at styrke det i det åndelige liv.

Mærkeligt, den udokumenterede fjernelse "Izhitsa", det sidste bogstav i alfabetet, og den officielle afvikling af de næstsidste - har "bedrifter" gjort det sidste bogstav i alfabetet - "I". Intellektuelle så dette som endnu en ond hensigt de nye myndigheder, der bevidst ofrede to bogstaver til at levere til slutningen af ​​bogstavet', som udtrykker den menneskelige personlighed, individualitet.

Russisk Secret måtten

Næsten alle XX århundrede var domineret version af det ord, som vi kalder-format, ramte det russiske sprog fra de mongolske-tatarerne. Men det er misvisende. Bande findes allerede i Novgorod birkebark, stammer fra det XI århundrede: det vil sige, længe før fødslen af ​​Djengis Khan. Selve begrebet "mate" snarere sent. I Rusland i århundreder blev det kaldt "gøen uanstændigt". I første omgang ukvemsord inkluderet kun brugen af ​​ordet "mor" i den vulgære, seksuel kontekst. De ord, der betegner kønsorganer, som vi i dag refererer til måtten, ikke vedrørte "gøen uanstændigt".

Der er snesevis af versioner af måtten funktion. Nogle forskere peger på, at bande optrådte ved årsskiftet overgangen af ​​samfundet fra matriarkat til patriarkat og oprindeligt betød autoritativ erklæring om en mand, der, under ritual samleje med "mor" slags, offentligt annonceret dette stammefolk. Der er også en hypotese om, at de "grimt sprog" var magisk, og den beskyttende funktion kaldet "posim sprog". I slavisk (og indoeuropæisk generelt) hunde traditionelt betragtes dyr "ud over graven" af verden og tjente som en gudinde for død Morena. Der er et andet ord, der er i dag uretfærdigt tilskrives forbandelser. For at selvcensur, angivet med "et ord med bogstavet" B". Denne token er roligt eksisterede i det russiske sprog elementer (det kan endda findes i kirkelige tekster og officielle statslige chartre), som har en værdi af "utugt", "bedrag", "vildledende", "kætteri", "fejl". Folk er ofte ordet bruges de sjofle kvinder. Måske, på det tidspunkt, Anna Ivanovna ordet begyndte at blive brugt med større hyppighed, og sandsynligvis i sidstnævnte sammenhæng, fordi det er den kejserinde indførte et forbud mod det.